Udgivet af Margit Høgh Østergaard, man d. 14. jun 2021, kl. 12:30

Link til indslag: 

http://www.ditnettv.dk/webtv/video/9784

Pilgrimsvandring i Jammerbugt

Af Benthe Kleon Jeppesen

Der afholdes pilgrimsvandring i Jammerbugt lørdag den 19. juni kl. 9.30 – 16.00.

Vi begynder og slutter ved Tranum Kirke, hvor der indledes og afsluttes med en kort gudstjeneste.

Turen er på ca. 11 km.

Deltagelse er gratis. Man skal medbringe drikkevand og madpakke. Det anbefales at medbringe solhat/kasket og evt. en vandrestav.

Man skal tilmelde sig på tlf. eller sms til Benthe Kleon Jeppesen (2144 3719).

 

Hvorfor pilgrimsvandring?

Tanken med en pilgrimsvandring er enkelhed og langsomhed. Ingen kalender, ingen travlhed, ingen aftaler. Man skal blot vandre – i et roligt tempo. En lille del af turen vil vi gå i stilhed. Det giver en indre (og ydre) stilhed og ro, så der igen bliver plads til de større perspektiver i tilværelsen.

 

Inspiration fra bibelhistorien

Undervejs på vandringen vil der være indlagt små pauser, hvor man lytter til betragtninger ud fra temaet ”Et folk på vandring – med udgangspunkt i Moses-fortællingen”. Moses vandrede med israelitterne 40 år i ørkenen, og undervejs oplevede de frustration, rådvildhed og modgang, men også hjælp fra Gud – præcist som det kan forekomme i ethvert menneskes liv.

 

Ruten

Efter den indledende gudstjeneste i Tranum Kirke serveres en kop kaffe uden for kirken, inden vi vandrer op i Langdal Plantage og går et stykke langs ”Lien”. Dernæst går vi mod nord frem mod det tidligere asylcenter, hvor vi holder madpakkepause. Siden går vi gennem sommerhusområdet ad stier ved Kronvildtvej og drejer over mod Tranum Aktieplantage og går gennem området ved Bratbjergsøerne tilbage til Tranum Kirke, hvor vi slutter med nadvergudstjeneste kl. cirka 15.30.

Kategorier Nyheder