Udgivet af Henriette Frænde, man d. 5. apr 2021, kl. 13:19

Ugens Salme - "Krist stod op af døde"

Til denne salme er det sognepræst Inger Øeby Pedersen, der har skrevet følgende ord:

Når man synger "Krist stod op af døde" er det som at stille sig ind i en lang, lang kæde af mennesker. Når man stiller sig ind i en række så må man opgive tanken om selv at være verdens navle, til gengæld får man fællesskabets gave: At være et led i en kæde. Man bliver lidt i familie med kristne til alle tider. Det synes jeg, er en ret stærk tanke. Grundtvig skrev salmen i 1800-tallet, men selve melodien går helt tilbage til 1100-tallet. I første omgang kan sangen synes lidt tung i det, men hvis man bruger sin fantasi, lytter til den folkeviseagtige melodi og tænker på, hvor mange, der har sunget sangen, så her er man med i en folkesang, som er ligeså gammel som Kirkehuset på bakken.

Min far, som var kirkesanger samme sted, som min farfar var det, sagde altid, at han syntes, at noget af det stærkeste ved en begravelse, det var at stå ude ved graven og synge: "Krist stod op af døde". Ved Viskum kirke sang man nemlig ikke altid "Altid frejdig" ved graven, man sang "Krist stod op af døde". Det er håbets sang, sagde min far: "Krist stod op af døde. I Himlen vi ham møde." Det slutter ikke her ved en grav, det slutter med, at vi møder Gud; og fra langfredag ved vi, at den Gud, som vi skal møde er den elskende og tilgivende, ham, som jeg kender.

At synge om håb på en kirkegård giver ved første øjekast ikke megen mening, og så gør det alligevel: For at synge "Krist stod op af døde" er som at holde håbet op, håbet om, at vi alle sammen, også alle vore døde er i Guds hånd. At synge "Krist stod op af døde" er som påskeliljer på en grav. Vi er med i et mægtigt syngende folk, "Håbets folk", og det er vi, fordi Krist stod op af døde.

Kategorier Nyheder