Udgivet af Margit Høgh Østergaard, man d. 22. feb 2021, kl. 10:22

Ugens Salme - "Nåden er din dagligdag"

Nr. 522 i Den Danske Salmebog.

"Nåde" er et ord, der går igen og igen i denne salme. Og hvad er "nåde" egentlig?

"Nåde" er et ord som kommer fra kirkens og kristendommens sfære. På latin hedder nåde "gratia", som på dansk betyder "gratis". Nåde er med andre ord ren foræring, alt det gode som kommer udefra til ethvert menneskes liv. Det skyldes ikke én selv, men er ganske ufortjent givet os af Gud.

Første vers slutter med "nåden er: at være." Nåden er dermed den ufortjente gave at være til.

Salmen er skrevet af Johannes Møllehave i 1985 og udkom første gang i antologien "Til glædens Gud. Prædikener og andet i 1985". Møllehave regner ikke selv "Nåden er din dagligdag" for en salme, men derimod et digt. Ikke destomindre blev den dog optaget i Den Danske Salmebog med hans accept.

Der er to melodier til salmen. Den der synges I denne "Ugens Salme" er skrevet af Martin Elmquist i 1992.

Henriette Frænde.

Kategorier Nyheder