Udgivet af Margit Høgh Østergaard, ons d. 27. jan 2021, kl. 11:01

Babysalmesang☀️Babysalmesang er en rolig og musikalsk stund med fokus på nærværet mellem dig og dit barn.

Børn lærer primært gennem kroppen og sanserne og derfor tilføjes alle salmerne og sangene til babysalmesang bevægelser, berøring, fagter eller forskellige rekvisitter.

Vi glæder os til det igen bliver muligt fysisk at starte babysalmesang i 9690. Da det endnu ikke er muligt, har frivillig Kirsten Smærup Nielsen og jeg (Henriette Frænde, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder i 9690) optaget nogle små videoer med inspiration til, hvad du og din baby helt enkelt kan lave hjemme hos jer selv.

Der vil løbende blive lagt flere videoer op her på siden, så længe vi endnu må vente på at mødes i kirkerummet.

De tre videoer i dag er:

- "Morgenstund har guld i mund" - med dans til.

- "Rasleæg" - rasleægget laver sjove ting. Har du ikke et rasleæg, så tag f.eks. i stedet en rangle eller fyld en lille bøtte med låg på med ris.

"Sov sødt barnlille" - vug barnet i dine arme. Er I to voksne kan I også vugge barnet mellem jer i et tæppe.

Gentag gerne sangene flere gange i træk, da gentagelsensglæde er noget helt særligt for de små.

Rigtig god fornøjelse ?

Kategorier Nyheder