Udgivet ons d. 28. okt 2020, kl. 10:13

Koncert i Gøttrup Grusgrav i 2021 - programmet er klar


De rustikke omgivelser i Gøttrup Grusgrav danner igen rammen om en stor friluftskoncert arrangeret af Ørebro Beboerforening, Ørebro Boldklub og Kettrup-Gøttrup Menighedsråd.
Koncerten afholdes fredag den 25. juni 2021 og kunstnerne til årets koncert er Stig Rossen samt et 3 mands orkester som kommer og hylder John Mogensen.
I løbet af ”Stig Rossen hylder John Mogensen” koncerten, er der plads til både grin og eftertænksomhed. Efter halvanden times forestilling sidder publikum tilbage med en helhedsoplevelse af sangene og manden bag, klogere på kunstneren og underholdt af elskede og udødelige klassikere som ”Der’ noget galt i Danmark”, ”To mennesker på en strand” og ”Så længe jeg lever”.
 Endvidere får vi besøg af en af Danmarks bedste violinister og fortolker Kim Sjøgren som kommer og underholder med sin violin. Han vil blive akkompagneret af Carl Ulrik Munk Andersen.
Desuden får vi besøg af et gospel kor - navn offentliggøres senere.
Vi forventer at starte salg af billetter hos Kent Røge ApS i City West i slutningen af november måned 2020.

Kategorier Ugens kirkeside