Udgivet tir d. 7. jan 2020, kl. 11:38

Af sognepræst Henning Smidt, Kettrup

Markus-evangeliet 10,13-16

 

At blive omfavnet

Det er dejligt at blive omfavnet og mærke, at et menneske holder af mig. Du véd sådan en ordentlig omfavnelse, der tager sig god tid − det gør godt!

Desværre kan man komme til at glemme betydningen af at blive omfavnet og elsket. Man føler sig måske for stor til at være i den slags følelser. Men sådan er det sjældent med børn. I hvert fald små børn. For dem kan en omfavnelse være det, der ændrer alt – de suger nærmest nærheden ud af den, og gråden hører op, kærligheden trænger ind, og verden får farver igen.

Jesus tog engang nogle små børn ind til sig og omfavnede dem og velsignede dem. Mærkeligt at Jesus tog sig tid til det. Jeg kan godt forstå, at hans disciple blev overraskede. Især da Jesus sagde: »Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.«

Jesu kærlighed til os mennesker er overraskende – den er så rummelig, at ingen er for små, ingen er for dumme eller utilpassede – ingen er for snavsede udenpå eller indeni – eller for smittebærende ubehagelige – eller for ubrugelige og forkerte – og jeg må blot tage imod den og suge den til mig lige dér, hvor jeg er.

Kategorier Søndagstanke