Udgivet tor d. 2. jan 2020, kl. 17:42

Af valgmenighedspræst Peter Haandsbæk-Jensen, Klim-Hannæs Valgmenighed

Johannes-evangeliet 8,12-20

 

 

Hjertets og livets lys

»Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«

Lys, forstået naturvidenskabeligt er stråler; men lyset gør det muligt at se. Uden lys ville man famle sig frem. Uden lyset var vi henvist til at føle på ting. Hvis man skulle beskrive det, man oplevede, ville det blive med nogle helt andre ord. Man ville mangle de indtryk på synet, som lyset giver mulighed for.

Derfor har lyset betydning for de ord, vi bruger, når vi beskriver verden omkring os, men vi kan også beskrive det usynlige med ord. Uden ord ville et menneske ophøre med at eksistere, når det gik ud ad døren – væk fra vores synsfelt. Ord kan gøre det usynlige nærværende.

Vi kan i ord male det skønne frem, så vi bliver glade. Ordene har poetisk kraft, siger vi. Lyset kan på den måde gemme sig i ordene, når vi taler om det, der gør os glade. Lyset bliver lys i ord!

En salmelinje siger: »Hvor sig spreder lys i ord, der er altid hellig jord.«

Lys i ord er væsentlige, fordi de virkeliggør det usynlige, fx kærligheden. Vi tror på den, når vi hører om den. Det er lys i ord.

Hvis vi tænker os to rum − ét med lys og ét med mørke − og vi åbner en dør imellem dem, er det indlysende, at lyset sejrer over mørket. Sådan er det også med hjertets og livets lys, som Johannes-evangeliet taler om. Det er det lys, vi vil tale om i kirkerne på helligtrekongers søndag.  

Kategorier Søndagstanke