Udgivet tir d. 10. dec 2019, kl. 10:11

Af sognepræst Inger Øeby Pedersen, Bonderup

Lukas-evangeliet 1,67-80

 

»For at lyse for dem, der sidder i mørkets og dødens skygge«

Vi plejer at sige, at julen er børnenes fest. Ingen salmelinje rører os mere end: »Dans lille barn på moders skød«; det er virkelig dejligt at have et barn i hånden, når man går omkring juletræet, et barn at spejle sig i, at låne lidt af barnets forventning og glæde.

Men budskabet til 3. søndag i advent er til de voksne, til alle, som kender til mørket, hvad enten det er mørket i verden eller mørket, som er i mit liv eller inden i mig − mørket, som end ikke juletræets lys eller den store festivitas rigtig kan få væk.

Budskabet lyder: »Solopgangen vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørkets og dødens skygge.«

Jesus tryller ikke mørket væk, men han kommer ind i det og er nær. Johannes Johansen har skrevet en salme til denne søndag, hvor han synger om dette nærvær, og hvad det betyder: »Ingen skal utrøstet græde.« (du kan læse salmen i din salmebog DDS 89).

Jeg ser for mig »Trøstens Engel« sidde nær ved den, der sørger og græder. Jeg forestiller mig, at »Trøstens Engel« er nænsom og har god tid, forlanger end ikke, at nu skal du være glad. »Trøstens Engel« tænder ikke alle projektører, men kun en lille kærte, der fortæller: Gud er nær.

»Han leder vor fod ad den vej, vi skal drage til freden, der heler vort suk og vor ve.«

Kategorier Søndagstanke