Udgivet tir d. 22. okt 2019, kl. 13:47

Af sognepræst Gitte Kibsgaard-Vester, Vester Thorup

Markus-evangeliet 2,1-12

 

Tavlen vaskes ren

Mine konfirmander sad en morgen rundt om i kirken og skrev med kridttusser på spejle alle de ting, de havde gjort og sagt, som de ville ønske, aldrig var sket.

På kryds og tværs skrev de, for det er ikke alle og enhver, man har lyst til skal se det i ens liv, man ikke er stolt af – det, man fik gjort eller måske ikke fik gjort, men burde have gjort eller sagt, fordi det ville have været det rigtige.

Bagefter samledes vi ved døbefonten, hvor vi i dåben fik løftet om at måtte komme som små børn til Gud i tillid til at være set og elsket, og stille vaskede konfirmanderne omhyggeligt tavlerne rene og klar til at skrive nye ting på.

Der står i teksten til på søndag, at de bar den syge frem for Jesus, åbnede taget ned til ham, og at Jesus så deres tro – som når vi bærer vore børn til dåben, eller beder vort »forlad os vor skyld« og finder vej tilbage som mere eller mindre fortabte sønner.

Jesus så deres tro – og han tilgav den lamme hans synder, satte ham fri af i går, og gav dem så et tegn − helbredte den lamme og beordrede ham til også at gøre noget selv: Rejse sig, tage sin båre og gå.

Kategorier Søndagstanke