Udgivet tir d. 1. okt 2019, kl. 08:52

Af sognepræst Henning Smidt, Kettrup

Lukas-evangeliet 7,11-17

 

Uden for dødens enemærker

En enke har lige mistet sin eneste søn − så tragisk er situationen i byen Nain, hvor Jesus kommer forbi, mens der er begravelse. Han standser dem og vækker med et ord den døde op og giver ham tilbage til sin mor.

Jesus gjorde ikke bare døde levende igen og igen i by efter by. Men Jesus viste i sit menneskeliv, at Gud nu ville flytte dødens enemærker, og det gjorde Jesus på en måde, så det kom til at give genlyd i hele verden.

De, der så og oplevede de undere, Jesus gjorde, fortalte i øst og vest, hvad han havde gjort, så vi også kan høre det i dag og hente håb derfra.

Men at flytte dødens enemærker er ikke gjort med, at Jesus havde magt til at gøre en død levende i ny og næ. Nej, hvis det skulle have betydning for os alle og række ud til verdens ende for evigt, så måtte døden og Djævelen besejres definitivt. Det skete, da Jesus selv døde for os og opstod. Det var prisen, og det er det, der får Jesus’ kærlighed til at være mere end tomme ord.

Budskabet er, at vi gennem troen på ham er flyttet uden for dødens enemærker. Og da er vi i Guds levende hænder, uanset hvad der møder os, og hverken død eller liv eller noget andet kan skille os fra Guds kærlighed i Jesus Kristus.

Kategorier Søndagstanke