Udgivet tir d. 13. aug 2019, kl. 15:54

KFUM-Spejderne Fjerritslev

Så er sommerferien ved at være ovre. Vi skal derfor i gang med et nyt spejderår med mange nye fantastiske spejderoplevelser.

Vi har derfor fælles opstart for alle med oprykning tirsdag 20. august kl. 17.00-18.30. Vi skal have rykket de ældste spejdere i hver enhed op, og så skal de nye ansigter selvfølgelig læres at kende.

De almindelige spejdermøder starter i uge 35 med følgende mødetidspunkter:

  • Bævere (0.- 1. klasse) mandag kl. 16.30-18.00
  • Ulve (2.-4. klasse) tirsdag kl. 17.30-19.30
  • Trop (5. klasse-18 år) onsdag kl. 18.30-20.30

Vi glæder til at se nye som gamle spejdere til endnu et sjovt og hyggeligt spejderår!

Kontakt: Mogens Jørgensen, telefon 25 15 62 60

 

KFUM-Spejderne Bonderup

Nu kan alle, som begynder i 0. klasse, også blive spejdere i Trekroner-området. Alle bævere og ulve har fælles opstart mandag 19. august kl. 15.30 på Tingheden. Så kender du nogen, der elsker at være ude i det fri, lave bål, knække koder og bare have det sjovt, så prik dem på skulderen!

Kontakt: Kirsten Borregaard, telefon 21 53 95 46

 

KFUM-Spejderne Kettrup-Gøttrup

Spejderarbejdet er hvilende indtil videre.

Kontakt: Dorthe Lauridsen Thomsen, telefon 20 87 58 89 


FDF Klim-Thorup-Vust

FDF er for alle børn og unge, der har lyst til at lege, hygge, grine og tale sammen med andre børn og voksne. Vi laver forskellige aktiviteter – gerne udendørs – og lægger stor vægt på, at der er plads til alle.
Sæsonstart er mandag 19. august.

Mødetider for puslinge og tumlinge (fra 5 år til 2. kl./8 år) er mandage kl. 17.00-18.30, og mødetider for pilte og væbnere (fra 9 år/3. kl. til 7. kl.) er mandage kl. 18.30-20.30.

Det hele foregår i »Stalden« på Thorup Strandvej 16C. Vi håber at se både nye og velkendte, friske FDF'ere.

Kontakt: Mette Knudsen, telefon 30 62 67 72, eller Matilde Christensen, telefon 30 26 62 86

Gøttrup Børneklub

Vi starter op igen fredag 6. september i Gøttrup Missionshus (Huset) på Gøttrupvej 282. Herefter mødes vi hver fredag kl. 15.45-17.15 og laver mange forskellige aktiviteter sammen.

Kontakt: Karen Margrethe Ladegaard, telefon 98 22 32 57

 

Kettrup Juniorklub

Juniorklubben er for børn i 4. klasse og opefter. Vi begynder fredag 30. august og mødes derefter hver fredag kl. 16.00-17.30 i Kettrup Missionshus, Korsholmvej 87, Skerping. Vi spiller spil, ta’r på tur eller løb, får besøg, lytter til en andagt, synger og har et super fællesskab.

Kontakt: Henning Smidt, telefon 30 23 37 09

 

Fjerritslev Børne- og Juniorklub

Vi starter op mandag 19. august og mødes derefter i Kirkecentret hver mandag kl. 18.45- 20.00. Begge klubber har deres eget program, men vi er sammen til fællesspisning og bibelhistorie den første mandag i hver måned kl. 17.30-19.00. Fællesspisning er for børn, juniorer, deres forældre og søskende.

Kontakt: Dorte Mejdahl, telefon 24 67 09 48, eller Ingeborg Jakobsen, telefon 61 76 08 40

Fjerritslev IMU

Vi holder IMU-opstart onsdag 21. august kl. 19.15, hvor aftenen vil forløbe med quizzer, spil, lege og selvfølgelig en lækker forfriskning!

Kontakt: Corinna Kristensen, telefon 23 96 85 05

Kategorier Nyheder