Udgivet man d. 29. jul 2019, kl. 14:21

Af Peter Haandsbæk Jensen, Klim-Hannæs Valgmenighed

Lukas-evangeliet 19,1-10

 

At blive set

At være set er vigtigt for barnet. Hvis forældre ikke kan se børnene, kan det forstyrre deres udvikling som selvstændige mennesker, deres selvtillid og deres tro på egen berettigelse i verden. Den, der ikke blev set som barn, tvivler om eget værd og kan udvikle en sygelig trang til at blive lagt mærke til.

Man kunne mistænke det moderne menneske for, at det ikke er blevet set. Tænk på, hvor meget energi vi bruger på, at andre skal se os, når vi deler alt, hvad vi oplever, på Facebook og Instagram? Se mig, se mig! siger vi. Godt at vi ser hinanden og liker, hvad vi ser, solnedgange på ferien, mad på bordet, skål kammerater!

På søndag skal vi høre om tolderen Zakæus, der kravler op i et træ for at se Jesus, der er kommet til hans by; men Jesus ser i stedet Zakæus og inviterer sig selv på aftensmad i hans hus. Zakæus bliver glad, fordi han er blevet set. Han havde nok ikke store tanker om sig selv, som han sad skjult i trækronen, men da Jesus bliver gæst i hans hus, får han travlt med at lave mad og sætte vin på bordet. Jesus ser. Gud ser.

Vi skal i kirke på søndag for at minde hinanden om, at vi er set af Gud. Hvis vi tør have tillid til det, sætter det os fri til at turde være os selv, som vi er. Vi skal ikke bruge energi på, om andre ser os, på at smage på os selv.

Vi skal få overskud til at se, at den virkelighed, vi står i, har brug for os. Glæde er at have en plads i livet. At der er opgaver, der kalder på en.

 

Kategorier Søndagstanke