Udgivet man d. 29. jul 2019, kl. 10:56

Kollerup-Fjerritslev

Vores sogneudflugt går i år til det vestlige Thy, hvor vi på en del af turen kører igennem de store vidder i nationalparken.

Efter afgang fra Fjerritslev Kirke kl. 08.30 finder vi et sted i det grønne til at få kaffe/te og rundstykker.

Vi skal derefter deltage i gudstjenesten i Vestervig Kirke kl. 10.30 og bliver også budt på en rundvisning, før vi går til bords og nyder en velanrettet buffet på Thinghuskroen.

Fra Vestervig − med landets største landsbykirke − kører vi mod vest og besøger en af de allermindste, nemlig Lodbjerg Kirke. Der bliver også tid til et kort ophold i Cold Hawaii Klitmøller, inden vi slutter eftermiddagen med kaffebord på Vesløs Kro. Forventet ankomst til Fjerritslev kl. 17.30.

Husk tilmelding (pris kr. 150 pr. person). Alle er velkomne, også fra de øvrige 9690-sogne! 

Aktivitetsudvalget

  • Søndag 25. august kl. 08.30 fra Fjerritslev Kirke Sommerudflugt til Vestervig Tilmelding til kirkekontoret, telefon 98 21 34 56 eller email mhoo@km.dk, senest fredag 16. august

Kategorier Nyheder