Udgivet man d. 15. jul 2019, kl. 12:36

9690

Sommerens koncertrække »Musik i Han Herred« holder pause i uge 29, men vender derefter tilbage med en aften i Bejstrup Kirke med guitaristen Mikkel Andersen.

Med virtuositet og indlevelse spiller Mikkel Andersen en række værker, som berører det at være menneske. Der vil være musik fra Sydamerika og Spanien, og man vil kunne opleve Bachs store Chaconne, der bevæger sig med en strøm af toner lige ind i sindet på tilhøreren. Oplev musik, som når helt ind − og helt ud!

Der er som altid fri entré til koncerterne med mulighed for at kvittere med en gave til Musik i Han Herred.

  • Torsdag 25. juli kl. 19.30 i Bejstrup Kirke
    Koncert med Mikkel Andersen (guitar)

Kategorier Nyheder