Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Pilgrimsvandring på en dejlig solskinssøndag

Pilgrimsvandring på en dejlig solskinssøndag


# Reportager
Udgivelsesdato Udgivet lørdag d. 6. juli 2019, kl. 13:17
Pilgrimsvandring på en dejlig solskinssøndag

9690

Søndag 16. juni samledes omkring 40 deltagere til pilgrimsvandring i Jammerbugt. Sognepræst John Kristensen holdt udsendelsesgudstjeneste i Lerup Kirke, hvorefter flokken samledes omkring Søren Grøns bil på parkeringspladsen til kaffe og hjemmesmurte boller med ost. 

Jonna Andersen, Tranum, gik forrest på vandringen gennem Fosdal Plantage, Rødland Hede, Lilledal og til sidst op gennem Fosdalen. Pilgrimspræst Elisabeth Lidell sørgede for, at deltagerne undervejs kom i samtale med hinanden om gudsbilleder, treenighed og Helligånd. 

Efter 11 km med solskin, smukke udsigter, frodig natur og tanker om livets store spørgsmål samledes flokken igen i Lerup Kirke og fejrede nadver sammen, før de drog hver til sit. 

Benthe Kleon Jeppesen