Udgivet tir d. 25. jun 2019, kl. 11:51

Af sognepræst Gitte Kibsgaard-Vester, Vester Thorup

Lukas-evangeliet 14,16-24

 

Gider vi?

Gider vi overhovedet deltage, engagere os – eller vil vi komme med mobilen trygt hvilende i hånden som en nødline til omverdenen, så kan vi tage et hurtigt tjek, hvis det bliver kedeligt?

Der er så meget, man skal, og man kan ikke nå det hele. Det er anderledes, når det er os, der inviterer. Så vil vi gerne, at folk kommer.

I evangelieteksten har Gud inviteret alle, man kunne tænke sig ville være med til livets fest. Men én for én takker de nej med hver deres halvdårlige undskyldning.

Nu går invitationerne ud til dem, ingen andre vil lege med.

Vi kaldes i gudstjenesten ud af vores eget for at bænke os rundt om det samme bord, og alle kan sætte sig på den øverste bænk, hvis han eller hun vil det − eller sætte sig nede i et hjørne.

Vi får det samme lille brød og de samme røde dråber, går ned på kirkebænken, ud i hverdagen og er en lille smule »spist sammen« med det samme løfte til os om at være købt fri af kærlighed til selv at være bundet af kærlighed til livet og hinanden.

Kategorier Søndagstanke