Udgivet man d. 17. jun 2019, kl. 18:20

Ny medarbejder i flokken

Kettrup-Gøttrup

Billedet er fra et hyggeligt samvær 25. maj blandt de ansatte ved Kettrup og Gøttrup kirker, og omtalen her skal især tjene til at præsentere en ny medarbejder i flokken.

Fra venstre har vi Kirsten Nørmølle (gravermedhjælper, især i Kettrup), Mona Larsen (graver og kirketjener i Gøttrup) og Ole Mikkelsen (graver og kirketjener i Kettrup), og sammen udgør de tre et godt samarbejdende team.

Derefter følger Bettina Slot Christensen (organist), Henning Elmholdt Smidt (præst), Lisbet Bodilsen (kirkesanger i Kettrup), Boudien Esther Westerhoek (ny kirkesanger i Gøttrup) og til sidst Dorte Elmholdt Smidt (kirkesangervikar).

Boudien er altså ny i flokken, og vi byder hende hjertelig velkommen til opgaven og i arbejdsfællesskabet. Boudien er meget hjemmevant i kirkerne, da hun bor i Kettrup Sogn og desuden er med i en af vores gudstjenestegrupper og som medarbejder i børneklubben i Gøttrup. 

Henning Smidt, sognepræst

Kategorier Fokus på ...