Udgivet man d. 27. maj 2019, kl. 16:48

Af sognepræst Gitte Kibsgaard-Vester, Vester Thorup

Matthæus-evangeliet 5,20-26

 

Talsmanden fylder liv på vore hjerter

Der var en konfirmand, der sagde: »Præst, jeg tror ikke på Gud.«

Den gamle præst svarede: »Så er det godt, Gud tror på dig!«

Vi er vant til, man skal vejes og måles! Præsterer vi nok? Er vi rigtige, tror vi rigtigt?

Midt i alle forventningerne kan det virke overvældende og tage udsynet fra det vigtigste: At få sagt ja – i tillid til, at Guds ja er større end vort skrøbelige ja.

Disciplene kendte det. Da det virkelig gjaldt, blev de bange − sagde nej til alt, som de var sikre på var dem og deres tro.

Nu har den opstandne været hos dem. De har mærket, hvor meget lettere det er at tro, når de er i en tryg boble væk fra hverdagen − og så vil Jesus vende tilbage til Himlen, sender dem ud i verden for at fortælle løs, og de mærker, det bliver svært at holde fast i troen på den opstandne.

Han efterlader dem – midt i livet − og de skal være stærke nok til at lade troen få følger!

Jesus kender dem. Han véd, hvordan de svigtede, løj og flygtede til alle sider. Det er sikkert derfor, han lover at sende Talsmanden, der skal fylde liv på deres hjerter og minde dem om det hele; fortælle dem, at hos Gud må vi komme som små børn, og at Han i verdens virvar viser os vort sted.

 

 

Kategorier Søndagstanke