Udgivet tir d. 21. maj 2019, kl. 09:39

Af sognepræst Lotte Sandø Heftye, Hjortdal

Johannes-evangeliet 16,23b-28

 

En ny begyndelse, der sætter i gang

»Du forvandlede min klage til dans, du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde.«

Sådan står der i én af de gammeltestamentlige salmer (30,12). Og det er ikke alene kernen i påskeevangeliet, men kunne også stå som overskrift over tiden mellem påske og pinse. Det var den forvandling, disciplene gennemgik i de dage og uger, der gik efter Jesu død, indtil de forstod rækkevidden af det, der var sket.

Opstandelsen havde nok hensat dem i glæde og forundring, men også i sorg over, at han var væk. Derfor vendte de hele tiden tilbage til den sidste aften, de havde været sammen: Hvad var det nu, han havde sagt? Hvad ville han have, at de skulle gøre?

De var stadig bange. De holdt sig i den første tid for sig selv og tænkte, at det her nok var en privatsag. Men så kom de i tanke om, at Jesus som noget af det sidste havde befalet dem, at de skulle være hans vidner. De havde jo været med ham fra begyndelsen, havde fulgt ham og kendte ham − så hvis ikke de skulle fortælle evangeliet om ham, hvem skulle så?

Han havde endda forberedt dem på, at det ikke ville blive nemt: »Der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han tjener Gud,« sagde han.

Men da Helligånden kom, forstod de, at opstandelsen ikke var slutningen på det hele, men tværtimod en ny begyndelse. Og de overvandt deres frygt og gik ud og fortalte om ham. Sådan har påskeevangeliet overlevet.

Kategorier Søndagstanke