Udgivet ons d. 1. maj 2019, kl. 10:20

Klim-Vester Thorup-Vust 

Har du en prins eller prinsesse, superhelt, hyggetrold, sanglærke, fodbold- eller fløjtespiller, der skal med til Bongo for de LIDT store?

Vi er nemlig klar med et nyt tiltag, der bygger videre på 9690-kirkernes Børnebongo for 1-3-årige (som i øvrigt slutter sæsonen 11. maj).

Vi mødes første gang lørdag 4. maj i Klim Kirke og næste gang om ca. et halvt år.

Hvem? Børn i alderen 4-7 år sammen med en voksen.

Hvad? Sang, musik, trommer, sæbebobler, på opdagelse i kirken, krea, rasler, en lillebitte historie og meget andet + boller, kaffe og juicebrikker ved cafébordene. Og det er helt gratis!

Kommer I? Så vær søde at fortælle os det, så vi véd, hvor mange vi bliver! lyder det fra Kirsten »Kirkebille« Stokholm og sognepræst Gitte Kibsgaard-Vester.

  • Lørdag 4. maj kl. 10.00 i Klim Kirke
    Bongo for de LIDT store
    Tilmelding på telefon 98 22 50 19 eller gkv@km.dk

Kategorier Nyheder