Udgivet tir d. 30. apr 2019, kl. 10:56

Af valgmenighedspræst Peter Haandsbæk Jensen, Klim-Hannæs

Johannes-evangeliet 10,11-16

 

Jesus som den gode hyrde

Faderen kender mig, og jeg kender Faderen, hedder det i Johannes-evangeliet. Faderen er en magt, man ikke skal frygte, ikke en politimester, men en kærlig Fader, og hans Søn, Jesus Kristus, kalder sig selv den gode hyrde.

Tilværelsen omdefineres af hyrdens omsorg. Kærligheden er til på grund af hyrden – ikke på grund af fårene. Fårene hører sammen, fordi hyrden elsker dem.

Vi mennesker elsker, men fejler ofte i kærligheden; men hyrdebilledet skal ikke ses som et forbillede, men derimod som en kraft, der er kommet ind i verden ved Jesus Kristus, kærligheden. Den skaber sammenhængskraft i vort liv, i fårenes flok, og siger, at vi ikke selv er hovedforfatter i vores biografi.

For den, der hader, er bundet af sit had. Den, der elsker, er fri. Den gode hyrde samler os omkring sit nadverbord og siger: »Husk at vreden binder jer, men tålmodighed og mildhed sætter jer fri.«

Hyrden minder os om, at en døbt ikke er underlagt en religiøs eller ideologisk lov, men kun bundet af samvittigheden. Når vi gerne vil styre vort liv, være forfatter til vores egen historie, går det hele tit anderledes, end vi havde planlagt. Man kan så enten stritte imod − eller vælge at tage livet, som det falder. Det er ikke at give op, men at give afkald på at være sit eget livs forfatter, sin egen skaber.

Billedet af Hyrden og Faderens kærlighed siger noget om, hvorfra vi fik vort liv, men også hvorfor det ikke er ligegyldigt, hvordan vi bruger det. Den, der selv er fri, kan meget nemmere sætte andre fri. Den, der selv er elsket, kan meget nemmere elske andre. Den, der ikke selv vil styre alt, kan meget nemmere lade andre være den, de er.

 

Kategorier Søndagstanke