Udgivet tir d. 23. apr 2019, kl. 12:09

Af sognepræst Gitte Kibsgaard-Vester

Johannes-evangeliet 20,19-31

 

Fri til at leve og viderebringe håb

»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses,« skrev Paulus i et brev. Men det kræver overskud at turde slippe alle forsvar og tage springet − stole på, at den anden griber én.

Efter den lange fredag med svigt, kors og død havde Jesu disciple intet overskud, så de gemte sig, lukkede sig inde i sig selv.

De havde hørt, at graven var tom, og at Jesus var opstået fra de døde, men de kunne ikke få sig selv til at begribe det, gribe fat i det og lade det tø dem op igen. De havde set, hvor galt det gik, havde fulgt det på sikker afstand og mærkede stadig nederlaget over svigt − deres eget og andres − og de skulle ikke risikere noget selv. Så hellere gå glip af den vildeste opstandelse end at komme i klemme!

Så er det, det sker! Den opstandne kommer selv til dem, møder dem i mørket, hvor de er fanget af angsten for, hvad der måske kunne ske. Og han blæser sin ånde i dem, puster liv i dem, slipper dem fri til ikke bare at overleve, men at leve og bringe håbet fra påskemorgen videre fra menneske til menneske.

 

 

Kategorier Søndagstanke