Udgivet fre d. 12. apr 2019, kl. 11:11

Forårsudflugten fra Hjortdal til Skagen søndag 7. april samlede 61 deltagere, som i det skønneste vejr fik en række dejlige oplevelser undervejs. 

Først morgensang i Hjortdal Kirke, dernæst en fin køretur i Vagn Nielsens dobbeltdækker gennem Vendsyssel frem til Skagen, hvor der ventede et veldækket frokostbord på Foldens Hotel. 

Så var det tid til dagens højdepunkt, nemlig et besøg på Skagens Museum, hvor der frem til 28. april vises en særudstilling med maleren Johannes Wilhjelm, der både var skagensmaler og svinkløvmaler. 

Særlig interesse var der for at se det store billede »Efter gudstjenesten«, som til daglig hænger på sydvæggen i Hjortdal Kirke. 

Der var også lejlighed til en frisk tur på Grenen, inden bussen kørte hjemad.

Se billeder fra den vellykkede udflugt her

Kategorier Reportager