Udgivet man d. 18. mar 2019, kl. 11:38

I september 2012 åbnede HUSET første gang. Inden da havde mange hænder brugt mange timer på at bygge om og gøre klar til åbningsdagen, så det hele kunne stå klart. Siden da har HUSET været åbent næsten hver eneste torsdag mellem kl. 14 og 16, og hver gang kigger omkring 15-20 mennesker indenfor.

Man kan købe en kop kaffe i caféen og et stykke kage for bare 10 kroner for voksne og halv pris for børn.

Alle er velkomne – kom indenfor til en hyggelig snak, et spil et eller andet. Der er altid gang i strikketøjet eller noget andet kreativt. Nogle gange foregår der et eller andet, som en af brugerne har forberedt – en leg, en quiz, oplæsning eller sang − eller vi har lejlighedsvis besøg af en, der fortæller.

I oktober havde vi besøg af Anni og Hans Jørgen Sørensen, der viste lysbilleder, og i november holdt vi »engleværksted« i HUSET.

  • Hver torsdag kl. 14-16 på Gøttrupvej 282
    Åbent i HUSET – sognets dagligstue – for alle aldre
Kategorier Fokus på ...