Udgivet man d. 4. mar 2019, kl. 11:12

Af sognepræst Henning Smidt, Kettrup

Matthæus-evangeliet 4,1-11

 

Jesus kender fristelsen og afslører løgnen

»Jesus blev af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen.« Det var altså Guds vilje, at Jesus alene og sårbar skulle møde Den Onde. Jeg tror, Jesus har fortalt sine disciple om det møde, fordi vi skal vide, at Djævelen er en taber – også selv om han lader til at få held med en masse af det, han frister mennesker til at gøre.

Hans fristelser og løgne er alle spundet af den samme DNA: »Gør det så mageligt for dig selv, som du kan« – »før dig frem og bliv så populær, som du kan« – »opnå al den magt, du kan« – det er de tre fristelser, Jesus udsættes for.

Men i modsætning til alle andre mennesker nogensinde har Jesus som den eneste afsløret Djævelens løgne og ydmyget ham. Alt, hvad Djævelen frister med, bringer nemlig kun en kortsigtet lykkefølelse − og altid ulykke for nogen andre.

I Fadervor lærer Jesus os at bede: »Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.« Jesus er her vores »åndelige storebror«, der siger til os: Når du bliver fristet af det onde, så kald på mig – og jeg, som kender alle fristelser, vil hjælpe dig. Jeg har givet Den Onde dødsstødet, så hold dig til mig. Så skal hverken synd eller død eller Djævel få lov at skille dig fra mig!

Kategorier Søndagstanke