Udgivet af Ejgil Bodilsen, tir d. 26. feb 2019, kl. 10:17

Af sognepræst Gitte Kibsgaard-Vester, Vester Thorup

Matthæus-evangeliet 3,13-17

 

Guds kærlighed dækker vores skyld

Det er fastelavn lige om lidt; udklædningstøjet bliver fundet frem, og børnene synger om: »Kan du gætte, hvem jeg er, for jeg har taget maske på?«

Det er så indlysende med at lade, som om man er en anden den dag – men til hverdag da bærer vi også masker. Slår os over skinnebenet, men smiler og siger, det ikke gjorde ondt. Møder en bekendt i Brugsen og svarer, at det går skam godt, selv om det måske lige nu er lidt hårdt at være til …

Er vi heldige, har vi mennesker i vort liv, der ser os, som vi er, og stadig elsker os, og i alt fald har vi helt grundlæggende løftet fra dåben med ud i livet om at være set og elsket alle dage.

»Du er min søn, den elskede, i dig har jeg velbehag.« Sådan lød det ved Jesu dåb. De samme ord skal også gælde for os. Ved vores dåb har Herren selv udstrakt sin hånd og tilsagt os sit rige, med Herrens fred og glæde samt vores synders nådige forladelse – nu som evigt.

Vi klæder os ud til fastelavn – i dåben iføres vi kærlighedens kåbe, så der altid er mere at se end det, der gik galt. Guds kærlighed dækker og betaler vores skyld.

Kategorier Søndagstanke