Udgivet ons d. 20. feb 2019, kl. 11:03

Af sognepræst Lotte Sandø Heftye, Hjortdal

Markus-evangeliet 4,1-20

 

Tre salmer om samme lignelse

Lignelsen om sædemanden er knyttet til den kommende søndag, seksagesima søndag, hvor Markus-evangeliets gengivelse er prædiketekst. Det er den eneste af Jesu lignelser, der ikke blot fortælles, men også nærmere forklares.

I Den Danske Salmebog er der optaget tre salmer af henholdsvis Kingo, Grundtvig og Johannes Johansen, der med udgangspunkt i Jesu lignelse om sædemanden forholder sig på hver sin måde til tekstens særlige opbygning. Ved at læse de tre salmer får man således en god indføring i søndagens tekst og tre bud på, hvad der er tekstens centrale anliggende.

I Kingos salme fra 1689: »O Herre Gud, din lære« (nr. 152) sammenfattes både lignelse og forklaring i fire vers, hvor salmens tema er de mange forhindringer, som forkyndelsen af Guds ord altid støder på, ikke blot i almindelighed, men også hos ham selv og hans medkristne i særdeleshed. Derfor bekender Kingo sin svaghed over for Gud, der ser og kender alt, og han slutter med en bøn om, at Gud må gøre sin gerning i ham.

Grundtvigs salme fra 1837: »En sædemand gik ud at så« (nr. 153) er bredt bibelfortællende og antagelig inspireret af Kingos knap 150 år ældre salme. Grundtvig begynder med at genfortælle selve lignelsen, hvorefter følger et vers om Guds ords skæbne, inden han fortæller videre om de fire slags sædejord, der er et billede på menneskenes hjerter. De fire slags sædejord får hvert sit vers, og salmen slutter trøsterigt med at fastslå, at selv om der er »gradsforskel i herlighed«, fordi der er mange boliger i faderhuset, er der overalt »liv og fred og evigsøde frydesange«.

Johansen ser i sin salme fra 1974: »En bondemand går ud at så« (nr. 154) helt bort fra udlægningen af lignelsen og lader lignelsen tale for sig selv. Han er inspireret af professor P.G. Lindhardt, der i en radiotransmitteret prædiken afviste, at lignelsen skal forstås i lyset af den efterfølgende og senere udlægning. Lignelsen er i sig selv »et festligt og overdådigt evangelium om Gud, der er så rig, at spild intet betyder«. Det er Johansen enig med ham i, og han har derfor tilegnet ham sin salme.

Kategorier Søndagstanke