Udgivet tir d. 29. jan 2019, kl. 11:58

Af valgmenighedspræst Peter Haandsbæk Jensen

Matthæus-evangeliet 8,23-27

 

Hvem vi er

På søndag skal vi prædike i kirkerne om stormen på søen. Om Jesus, der sover, mens stormen raser, og disciplene, der er bange.

Jeg fandt motivet på et gammelt maleri. Man ser de bedende disciple og midt i båden Jesus med armene ud til siden: Har I da ingen tro?

Han er bådens og billedets centrum, og lige om lidt stiller han stormen, så disciplene undres og siger: Hvem er han dog?

Det er det, fortællingen handler om: Hvem Jesus er. Disciplene bliver klar over, at han er verdens Skaber, livets Herre, og at de ligner Ham, fordi de er skabt i Guds billede.

Og derfor véd de herefter også, hvem de selv er.

Han lærte dem – og os – at kalde Gud for Fader i Fadervor. På den måde siger vi også selv, hvem vi er: Guds børn!

Når vi kommer ud i en storm, der truer med at vælte og tilintetgøre os, vil Han være hos os. Vi har bønnens ord at holde os til i orkanens øje.

Det fællesskab, Han lover os i bønnen: At Skaberen er vores Far, viser, at vi har del i mere end et naturkredsløb.

I historien kalder han disciplene »I lidettroende«, som om han vil antyde: Tror I bare, I skal være fiskeføde? Tror I ikke, jeres liv er mere end bare en biologisk proces? Tror I ikke, det betyder noget, at I ligner jeres Fader i Himlen?

Troen på Gud Fader som verdens og menneskets skaber og på Kristus som vores nærværende menneskebroder i livets storme er en synkefri skude. Derfor kalder vi kirkerummet skibet.

Kategorier Søndagstanke