Udgivet tir d. 29. jan 2019, kl. 11:47

Bejstrup

Tårnrummet i Bejstrup er enestående at sidde i og at synge i. Det er midvinter og endnu mørkt, men vi tænder lys og synger om lys og håb her ved kyndelmisse. Tag din nabo med, og nyd denne lidt anderledes kirkegang. Som altid er der en kop kaffe til slut. Alle er velkomne!

  • Søndag 3. februar kl. 19.30 i Bejstrup Kirke
    Kyndelmisse-aftensang i tårnrummet  

Gøttrup

Det er februar, og lyset vinder stille, men sikkert frem – mørket taber sin magt. Ved kyndelmissegudstjenesten glæder vi os over lyset, som Gud skabte til os mennesker at leve i. Vores konfirmander medvirker, og sammen vil vi lade håbets lysstråler skinne ind i vores liv, gennem mange levende lys. Der er kaffe i kirken efter en stemningsfuld gudstjeneste. Alle er velkomne! 

  • Søndag 3. februar kl. 19.30 i Gøttrup Kirke
    Kyndelmissegudstjeneste
    Konfirmanderne medvirker


Kategorier Nyheder