Udgivet man d. 7. jan 2019, kl. 13:06

Af sognepræst Inger Øeby Pedersen, Bonderup

Lukas-evangeliet 2,41-52

 

Hvem er mig et hjem?

Ingen kender min vej

Ikke én

Heller ikke jeg kender den –

men den bliver synlig for mig, mens jeg går den.

Når man hører om Jesus, der som 12-årig besøger det hellige tempel med sine forældre, så må man spørge: Vidste Jesus allerede som barn, hvem han egentlig var?  Vidste Jesus, at han var Guds søn?  Hvad gik den dreng og tumlede med?

Nu sidder han så i templet med gamle, kloge og skriftlærde mænd og fordyber sig i Guds ord og Guds verden, og han sidder og føler sig hjemme.

For ethvert menneske, også for Jesus, Guds søn, handler det om at finde sin vej og at finde ud af, hvor jeg har hjemme.

Margareta Melin har skrevet et digt, der hedder: »Hvem er mig et hjem?«

Og hvilken overskrift! Normalt ville man spørge: Hvor er mit hjem − og ikke hvem!

For vi tænker på hjem som et sted. Stedet, man kommer hjem til fra skole, fra arbejde, fra rejse … og kommet dertil sænker man skuldrene, ånder lettet op, smider skoletasken, skoene, masken … hjemme!

Men hjem er ikke bare et sted. Det er også en person, et menneske eller flere, en relation.

»Hvem er mig et hjem?« For Jesus var det Gud.

Og sådan er det egentlig også for os. Det billede kan man godt grunde lidt over.

Kategorier Søndagstanke