Udgivet man d. 17. dec 2018, kl. 17:07

Fredag 7. december dannede Fjerritslev Kirke rammen om 9690-samarbejdets adventsgave til børn i alle aldre – inklusive forældre og bedsteforældre! − nemlig juleforestillingen »Alletiders Historie« med sangeren Lise Petersen og hendes gennemmusikalske band.

Lise Petersens far, der er kendt fra sangen »Hvad er det, der gør jul til noget særligt?«, var med som fortælleren Svenne (Svend Erik Petersen), der bandt sangen og musikken sammen til en helhed.

Alt sammen medvirkede det til at gøre historien om barnet i Betlehem til det, som bør være det helt særlige i vores julefejring.

Børnene var fra første minut fængslet af fortællingen og de medrivende rytmer – og dermed var forestillingen den finest tænkelige optakt til højtiden, som vi for alvor tager hul på med juleaftensgudstjenesterne i vore kirker og fortsætter de mange helligdage helt frem til helligtrekonger.

Rigtig glædelig og fredfyldt jul til alle!

Kategorier Fokus på ...