Udgivet tir d. 11. dec 2018, kl. 12:22

Af sognepræst Inger Øeby Pedersen, Bonderup

Matthæus-evangeliet 11,2-10

 

Mismod og håb

Johannes Døberen sidder i fængsel. Underligt, at det skulle forme sig sådan, nu da Jesus netop er ved at »springe ud« som Messias. For Johannes havde været ham, der banede vejen for Jesus; som en anden profet havde han set, at Jesus var ham, som skulle bringe Guds Rige.

Nu sidder Johannes så i et mørkt hul og spørger: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« Man mærker, at Johannes er spændt ud mellem håb og mismod, mellem længsel og skuffelse.

Vi kender det måske. Vi kender i hvert til dette at spørge, om det hele med julen bare er en tom skal. Vi kender måske også til at blive i tvivl om det, som vi ellers troede fuldt og fast på; vi kender til frygten for, om man skulle have taget fejl.

Jesus sender Johannes en hilsen: »Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene …« Det er ved at ske, Johannes! »Og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige.« Ingen véd, om den hilsen bragte Johannes ud af mørket, om han turde gribe om håbet.

»Håbet spiller på fløjte,« siger en kendt salmedigter, »og kalder mig levende ud« − det gør det også i adventstiden, det spiller for os, og om lidt synger alle engle:

»Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«

Kategorier Søndagstanke