Udgivet man d. 29. okt 2018, kl. 14:46

Af valgmenighedspræst Peter Haandsbæk Jensen, Klim-Hannæs Valgmenighed

Matthæus-evangeliet 5,13-16

 

Allehelgen

Hvor sig spreder lys i ord, der er altid hellig jord, siger Grundtvig i et vers.

Lyset gør det muligt at se. Uden lys ville man famle sig frem.

Lyset gør det muligt at se konturer, skygger og farver. Uden lyset var vi henvist til at føle på ting. Hvis man skulle beskrive det, man oplevede, ville det blive med nogle helt andre ord. Derfor har lyset ikke kun betydning for øjets synsnerve. Lyset får dermed også betydning for de ord, vi bruger, når vi beskriver verden omkring os. Ord kan udtrykke dens skønhed og fastholde det, når lyset er væk. For når solen er gået ned, kan man stadig beskrive dagens lys med ord. Lyset kan blive lys i ord. Ord kan fastholde erindringen om mennesker, der ikke længere er i vort liv.

På allehelgensdag læses navnene på dem, der er døde i årets løb, i mange kirker, og der prædikes over bjergprædikenen: »I er verdens lys. I er verdens salt.« Salt og lys gør verden tydeligere.

Salt giver maden smag. Salt alene er ikke en god ret, men hvis ikke maden har den salte smag, er det en fad fornemmelse. Saltet får maden til at fremstå og smage, så man bliver glad, når man får et stykke godt brød i munden.

Påskemorgen, da kvinderne kom til den tomme grav, løb de tilbage med ord, som kastede lys ind i livet for dem, der ikke havde erfaret opstandelsen direkte. Ordet spredte lys og blev det salt, der lader os ane, at livet er mere end bare her og nu.

Lys i ord er i et menneskes liv, hvad saltet er i et brød. Det får karakter, mening og retning.

 

 

Kategorier Søndagstanke