Udgivet tir d. 4. dec 2018, kl. 11:45

Alletiders adventsgave

9690 


Her er et godt tilbud til alle børnefamilier i 9690-området: Sæt et stort X ved fredag 7. december, hvor vi får besøg af Lise Petersen med band til en helt speciel julekoncert for børn i Fjerritslev Kirke.

Her vil bandet gennem musik og fortælling opføre »Alletiders Historie« om barnet, der blev født i Betlehem. Ud over Lise Petersen Worm består bandet af Jacob Schjødt Worm, Lasse Vestergaard Kobbersmed og Jesper Smalbro. Teksterne er skrevet af Svend Erik Petersen, der er Lise Petersens far og desuden forfatter til den efterhånden meget elskede julesang »Hvad er det, der gør jul til noget særligt?«

Billetter kan købes på kirkekontoret til KUN Kr. 20 pr. stk. – men der kommer kun 200 billetter til salg! Pengene går ubeskåret til Familiestøtten i Jammerbugt Provsti.

Vi kan garantere, at der venter jer en superfed musikalsk oplevelse, som er den oplagte adventsgave for børn og deres voksne!

Fredag 7. december kl. 16.00 i Fjerritslev Kirke
»Alletiders Historie« med Lise Petersen og band
Billetter à kr. 20 kan købes på kirkekontoret, telefon 98 21 34 56, eller Kollerup-Fjerritslev.Sogn@km.dk
Dørene åbnes kl. 15.30

Kategorier Nyheder