Udgivet af Ejgil Bodilsen, man d. 22. okt 2018, kl. 14:22

Af sognepræst Lotte Sandø Heftye, Hjortdal

Matthæus-evangeliet 18,1-14

 

Gud søger, til han finder

Vi kan alle forvilde os væk. Det kan ske, når man er i konfirmandernes alder. Hvor alt i ens liv og krop er under forandring. Hvor det er nødvendigt at orientere sig i sit eget liv på en ny måde, fordi processen med at blive voksen er i gang og varer ved i mange år.

Vi i forældrealderen kan såmænd også opleve os selv som vildfarne. Lige med ét er denne konfirmand, man opfattede som et barn, pludselig på vej til at blive et selvstændigt, voksent individ. Det er ikke længere ens lille barn, men barnet er sin egen, og hun eller han er på vej ud i sin egen verden, sammen med forældrene og væk fra forældrene – og helt sikkert længere og længere væk fra barndommen.

Da er det godt at vide, at der er én, der leder. Der er én, der søger, og satser alt på, at netop denne vildfarne teenager eller denne forælder, der pludselig ser sig selv overhalet, kan blive fundet.

I Ny Testamente er der en lignelse, der handler om, at ét får ud af hundrede forsvinder. Hyrden, som skal passe fåreflokken, går straks ud og leder efter dette ene får. Lignelsen er en historie, der fortæller, hvordan Guds omsorg er. Gud vil nemlig søge og lede efter hver eneste, som føler sig tabt eller har forvildet sig væk, og Gud vil satse alt på at finde den, der er forsvundet.

Kategorier Søndagstanke