Udgivet man d. 8. okt 2018, kl. 15:17

Af sognepræst Inger Øeby Pedersen, Bonderup

Matthæus-evangeliet 21,28-44

 

Nu er timen, hvor du dømmer alt det, vi gjorde

Når vi når hen i efterårstiden, handler det om høst − ved høstgudstjenesterne som tak, men senere som en kredsen om spørgsmålet: Hvad blev det så til?

Det er en bondes naturlige forventning, at det skal gå godt, at der skal komme noget ud af det.

Hvad angår vores liv, så mener vi vel allesammen, at det er os, der skal spørge os selv: »Fik du set det, du ville, fik du hørt din melodi?« Når vi spørger sådan, er det − set med positive øjne − et udtryk for, at vi er bevidste og ansvarlige og ikke bare »lalleglade grise«.

Men på søndag mindes vi om, at der allerdybest set bare er én, som har ret til at spørge: »Hvad blev det så til?« og det er Gud. Hvis Gud er Gud i betydningen »Herre«, så er det ham, jeg står til ansvar for.

Det er meget mærkeligt, men i den kristne tro er dommeren og forsvareren den samme. Det kan der holdes en lang prædiken om − en prædiken, som måske kunne sammenfattes i følgende vers:

Nu er timen, hvor du
dømmer alt det, vi gjorde,
som vendte os bort fra vor næste og dig.
Nu er timen, hvor du
sletter alt det, der skiller,
hvor du siger: Kom,
og vær hjemme hos mig!

Kategorier Søndagstanke