Udgivet man d. 8. okt 2018, kl. 15:01

Kollerup-Fjerritslev-Hjortdal

Så er vi klar til opstart af minikonfirmander i Kirkecentret for både 3.A og 3.B fra Fjerritslev Skole samt 3. klasse på Klim Friskole. Første gang er torsdag 1. november kl. 14.15 til 15.45.

Som noget nyt bliver det kun én gang om ugen for begge klasser, og vi får til gengæld flere gange med minikonfirmanderne i løbet af sæsonen helt frem til palmesøndag, hvor vi slutter af med en afslutningsgudstjeneste i Fjerritslev Kirke med efterfølgende frokost m.m. i Kirkecentret.

1. søndag i advent pynter vi kirken med hjerter og engle, og dér skal minikonfirmanderne deltage i gudstjenesten. Det gælder også fastelavnsgudstjenesten 3. marts, ligeledes i Fjerritslev Kirke.

Vi og børnene skal hygge, lytte, spise, synge, lave aktiviteter, lave udsmykning til kirken og meget mere.

Vi glæder os til at se jer! lyder det fra minikonfirmandholdet, bestående af præst Lotte Heftye, organist Jan Rox samt Dorte Mejdahl og Tina Langballe.

  • Torsdag 1. november kl. 14.15-15.45 i Kirkecentret
    Opstart på minikonfirmander for 3. klasser

 

Kategorier Nyheder