Udgivet tir d. 2. okt 2018, kl. 10:26

Af sognepræst Henning Smidt, Kettrup

Johannes-evangeliet 1,35-51

 

Kom og se!

»Katten har fået killinger!« råbte min legekammerat. »Hvor henne?« spurgte jeg, og han svarede: »Kom og se!«

»Kom og se« er et dejligt udtryk, der inviterer os til at følge efter og komme helt tæt på med egne øjne. Sådan lød det også til to mænd, der nysgerrigt var fulgt efter Jesus og havde spurgt: »Hvor bor du?« – »Kom og se,« svarede Jesus.

Da de havde været sammen med Jesus en dags tid og senere fortalte andre om, hvad de havde oplevet, brugte de også det samme udtryk »kom og se« − og andre kom, og de så og mærkede som de to første, at Gud kom dem nær i Jesus.

Det, de så, blev livsforvandlende for dem. De ikke bare så ham med øjnene, men de mærkede, at hos ham fik livet en mening, det ikke før havde haft. Pludselig forstod de både sig selv og verden i en langt større og meningsfuld sammenhæng.

Det er stadigvæk her mange år efter den samme invitation, der lyder: »Kom og se!« – jo, jo, men hvor skal jeg så gå hen for at se? spørger vi måske. Gud beder faktisk ikke os om at finde ham; Gud finder os, han rører ved os i livet igen og igen, og da skal vi bede og forfølge det spor og være opmærksom, for så skal vi bare se …

Kategorier Søndagstanke