Udgivet man d. 24. sep 2018, kl. 13:18

Af sognepræst Gitte Kibsgaard-Vester, Vester Thorup

Johannes-evangeliet 15,1-11

 

Høst

Sikken sommer! Solen har skinnet uge efter uge, regnen manglede, og sådan var det bare – vi kunne tænke, det ville gøre godt med en regnbyge, men vi kunne ikke få det til at regne.

»Giv os i dag vort daglige brød,« beder vi. Beder om at måtte få sol og regn, noget at spise, et sted at bo, fred, kærlighed – at vi må leve!

Jesus er vintræet, vi er grenene, der skal suge kræfter til os fra ham − for ikke engang et blad kan vi få til at gro på en gren eller få kernen til at spire.

Til hverdag tænker vi måske ikke over, at livet ikke er en selvfølge, at det ikke er en selvfølge at kunne spise sig mæt. Men i hvert fald til høstgudstjenesten stopper vi op, tænker og takker for livet, høsten og det daglige brød. Takker for alt det, det gør, at vi kan leve og gro.

Vi er ikke færdige, udsavede brædder fra vor Herres vintræ – vi er levende grene, der formes af livet og hos Jesus får styrke til at favne livet ved at se og høre, hvad han gjorde, mens han gik ad livets støvede landeveje, mødte livet og mennesker med kærligheden som udgangspunkt og mål.

Kategorier Søndagstanke