Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

​Tanker ved tærsklen til et valgår

​Tanker ved tærsklen til et valgår


# Synspunkt
Udgivelsesdato Udgivet tirsdag d. 29. december 2015, kl. 08:00
​Tanker ved tærsklen til et valgår

Af menighedsrådsmedlem Kent Røge, Kettrup


Jeg har nu været medlem af Kettrup-Gøttrup Menighedsråd i tre år, og det har virkelig været meget lærerigt og samtidig meget spændende for mig.

Jeg har været med til at søsætte mange spændende projekter, og vi har haft meget samarbejde med andre foreninger i vores nære samfund. Det har haft stor betydning for mig, at man kan have fælles ejerskab til disse projekter og på den måde også få vist, at vores kirke kan være medspiller i forskellige sammenhænge.

Nogle af de ting, der er sat i gang i denne periode, er:

  • Babysalmesang
  • Gudtjenestegrupper
  • Samarbejde med andre menighedsråd i 9690
  • Folk & Kirke 9690
  • KirkeWeb 9690
  • Organistsamarbejde
  • Koncert i Gøttrup Grusgrav
  • Høstsang

Jeg håber, at der flere, der vil opsøge muligheden for at komme til opstillingsmøde til valget i efteråret 2016, så der kommer personer til at sidde i menighedsrådene med lyst, energi og mod på dette arbejde.

Godt nytår!